Legendarisk dansk rockband indtager København
Til sommer står Tim Christensen endnu engang i spidsen for Dizzy Mizz Lizzy, når de besøger Smukfest Copenhagen. Foto: Polfoto/BJØRN LARSEN CLAUS
Polfoto/BJØRN LARSEN CLAUS
De tre medlemmer i rockbandet Dizzy Mizz Lizzy har netop offentliggjort, at de skal spille til Smukfest Copenhagen til sommer.
I 2010 erklærede de efter en række genforeningskoncerter, at de aldrig skulle lave musik sammen igen.
Men i begyndelsen af 2015 udsendte Dizzy Mizz Lizzy en ny single, og det danske kultband annoncerede herefter, at de ville tage på tour rundt i Danmark i foråret. Og nu har den hårdtslående trio tilføjet en festivalkoncert til den ellers udsolgte turné.
Dizzy skal således spille til den københavnske udgave af Smukfest, der løber af stablen fra den 31. juli til den 1. august ved 10-Øren på Amager i København.
Det afslører bandets tre medlemmer Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis i en ny video, som Smukfest netop har lagt op på deres kanal på Youtube. Og de legendariske rockmusikere glæder sig til at spille for festivalfolket.
- 10-Øren, here we come! lyder det således fra "Silverflame"-hitmagerne i videoen.
Rocktrioen slutter sig til den københavnske festivals allerede stjernespækkede program, der blandt andre tæller verdensstjernen Lenny Kravitz og det danske musikikon Kim Larsen.
Se de tre danske musiklegender offentliggøre, at de indtager Amager til sommer lige her: https://www.youtube.com/watch?v=ANPZMQV3ZYQ&feature=youtu.be
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned