Legendarisk sangtekst sat til salg
Foto: Polfoto/Felipe Dana
Polfoto/Felipe Dana
Et stykke linjeret papir med en tekst skrevet med kuglepen kommer til salg hos auktionshuset Sotheby's. Papiret er et udkast til en sangtekst, som er vurderet til mellem 70.000 og 100.000 dollar, altså næsten 900.000 danske kroner, hvis den indbringer mest. Det er selvfølgelig ikke en hvilken som helst sangtekst.
Teksten er en næsten færdig udgave af Bruce Springsteens legendariske hit "Born to Run". Udgaven er fra 1974 og er skrevet i Long Branch, New Jersey, skriver Billboard.
Selv om Springsteen var en produktiv sangskriver, og der findes flere udgave af "Born to Run", er denne noget helt særligt, fordi den indeholder flere ikoniske linjer - bl.a. et næsten færdiggjort omkvæd.
- Manuskriptet er det ene af de to kendte udgaver, som indeholder de mest berømte linjer i sangen, siger en repræsentant fra auktionshuset Sotheby's ifølge Billboard
I sangmanuskriptet kan man se, hvordan rocklegenden har arbejdet med teksten, streget ud og føjet til, og ude i marginen har han blandt andet skrevet ordene "Wild", "Angels" og et ord, der ligner "velocity".
Det er hemmeligt, hvem sælgeren af manuskriptet er, men sangteksten, som kommer på auktion den 5. december, har tidligere været en del af Springsteens tidligere managers Mike Apples samling.
Newspaq
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde