Hvad har Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, sanger og Vild med dans-deltager Basim og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen til fælles med en gris?
Alle fire var nomineret til at blive Årets Blæksprutte.
Den ære har de gjort sig fortjent til ved hver især at have bidraget med solidt satireegnet materiale det seneste år.
Men den konservative partileders bidrag har været det største, og æren af at blive Årets Blæksprutte tilfaldt hende tirsdag på Gyldendals Forlag.
- Lene Espersens store politiske succes må tilskrives en sikker strategisk sans, står der i Blæksprutten 2009.
Den sikre strategiske sans skyldes ifølge satirebogen, at ministeren med stor succes har omgivet sig med politikere, der får hende til at tage sig godt ud ved selv at dumme sig.
Og grisen? Den fik sin nominering for sin "nederdrægtige trang til at smitte hele den vestlige verden med influenza og for at hensætte hele Mellemøsten i en tilstand af rædsel og væmmelse".
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker