Lennon-morder nægtet frihed for ottende gang
Foto: AP/
AP/
Tiden læger åbenbart ikke alle sår.
Det har amerikaneren Mark David Chapman måttet sande, efter han onsdag den 20. august igen blev nægtet prøveløsladelse - for ottende gang. Chapman sidder dermed stadig i fængsel, 34 år efter han skød og dræbte ex-Beatlen John Lennon den 8. december 1980.
Det skriver The Guardian.
- Du ville ikke kunne leve et liv i frihed uden at krænke loven igen, lyder det i den officielle vurdering til den indespærrede morder.
- Offeret havde tidligere på dagen været flink og rar over for dig, og dine handlinger har ødelagt en familie og dem, der elskede offeret, skriver vurderingsrådet videre.
Og at John Lennon bestemt ikke provokerede Chapman, bekræftede gerningsmanden tilbage i 2012, hvor han sidst havde mulighed for at søge om prøveløsladelse.
- Han var meget rar over for mig. Jeg prøvede at fortælle mig selv, at jeg skulle forlade stedet. Jeg havde fået pladen, jeg kunne tage den med hjem, vise den til min kone, alt ville have været fint. Men jeg var så opsat på at begå det mord, at intet kunne have trukket mig væk fra den bygning, fortalte han dengang.
Bygningen var John Lennon og Yoko Onos lejlighedsejendom på Manhattan i New York.
Der går to år, før Mark David Chapman igen kan søge om prøveløsladelse.
Newspaq
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde