Leonora før Eurovision-finalen: Jeg er meget sentimental
Leonora går på som nummer seks i finalen i Eurovision lørdag aften. Foto: Amir Cohen/Reuters
Amir Cohen/Reuters
Om få timer er Eurovision-eventyret slut for den danske sangerinde. Det ærgrer hende.
Siden hun i februar vandt det danske melodigrandprix, har der været et klart mål for 20-årige Leonora: At bringe Danmark så højt til tops som muligt i Eurovision.
Lørdag aften gælder det for alvor, når finalen i showet finder sted i Tel Aviv i Israel.
Det betyder også, at Leonoras Eurovision-eventyr lakker mod enden.
- Jeg er meget sentimental i øjeblikket. Det er sidste aften med palmer og det her dejlige hold. Jeg synes virkelig, vi har hygget os. Det bliver noget helt andet at komme hjem. Jeg glæder mig til at se mine forældre og mine venner, men det her er ligesom et kapitel for sig, siger Leonora.
I aften går hun på som nummer 6 ud af 26 lande. Bookmakerne er begyndt at få øjnene op for den danske sang.
- Vi er steget i rangeringen hos bookmakerne fra en 20. plads til en 12. plads, så det er meget godt. Det er på baggrund af juryprøven (der hvor landenes fagjuryer stemmer, red.) i går. Så håber jeg, sofastemmerne trækker os endnu længere op, siger hun.
Det giver hende en helt særlig følelse at se, at sangen vinder hjerter rundt omkring.
- Jeg er sjældent rigtigt stolt over noget, men nu kan jeg godt mærke en lille stolthedsfølelse. Vi har sgu lavet noget ordentligt - hele holdet, siger hun.
Finalen sendes på DR1 klokken 21.00.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde