Liam Hemsworth: Jeg er ikke bange for at dø
Når Liam Hemsworth tager surfbrættet under armen og begiver sig ud i de store bølger, lader den unge skuespiller fra succesfilmen Hunger Games sig ikke skræmme af hverken hajer eller livsfare. Det fortæller han til det amerikanske magasin Men's Health.
- Frygten for døden? Det er en del af fornøjelsen. Det er et adrenalinsus, du oplever, når du surfer de store bølger, siger den 22-årige skuespiller.
- Jeg har set en haj, mens jeg surfede, og du bliver væltet omkuld, når du mindst venter det, fortsætter stjernen.
Udover at være kendt for sin rolle som Gale i filmatiseringen af de populære Hunger Games-bøger, er skuespilleren også forlovet med Hannah Montana-stjernen Miley Cyrus. Han er efter sit gennembrud blevet til en af Hollywood's mest feterede unge stjerner.
Men sådan har det ikke altid været for Liam Hemsworth, som gik igennem en akavet periode som teenager.
- Jeg havde en afro. Den var bleget blond af solen, og jeg var lang og kikset. Jeg var slet ikke cool, siger den unge stjerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde