Hvem kunne tænke sig, at komme hjem fra en fest, flå kjolen af, hælde lidt thousand island-dressing over den og så ellers sætte tænderne i den? Vel egentlig nok de færreste. Men når kjolen er lavet af ikke andet end salatblade, så er idéen måske ikke så tosset igen.
Det var tilfældet i går i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor dyrevelfærdsorganisationen PETA slog et slag for vegetarianismen. En aktivist havde iklædt sig en fornem selskabskjole fremstillet udelukkende af salat for på den måde at gøre ideen om at lade være med spise kød mere fordøjelig.
PETA, der står for People for the Ethical Treatment og Animals, er kendt for også at føre kampagne mod pelsbeklædning. Blandt andet brugte organisationen for en årrække siden supermodellen Naomi Campbell i en kampage mod pels. Her formulerede Campbell et slogan, der lød "I'd rather go naked than wear fur", "Jeg vil hellere gå nøgen end i pels".
Naomi Campbell har siden taget afstand til organisationen, som hun mener er for rabiat i sine metoder. Og i øjeblikket optræder Naomi iført forskellige pelskreationer fra designeren Dennis Basso.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned