Den 27-årige amerikanske rapstjerne Lil' Wayne blev mandag sendt et år bag tremmer for at have haft et ulovligt våben på sig i 2007.
Rapperen, hvis borgerlige navn er Dwayne Carter, har erkendt sig skyldig og modtog stiltiende dommen i højesteretten i Manhatten.
Lil' Waynes advokat, Stacey Richman, bad efter domsafsigelsen om at få et beskyttet ophold til sin klient i fængslet. Ifølge Richman kommer Wayne til at afsone sin dom i New Yorks Riker Island fængsel og kan med god opførsel blive løsladt efter otte måneder.
Lil' Wayne skulle i sommer have besøgt Roskilde Festival, men måtte aflyse koncerten på Orange Scene på grund af sygdom.
Den Grammy-vindende rapstjerne udgav i 2008 det anmelderroste album 'Tha Carter III', som toppede de amerikanske hitlister med omkring 2,8 millioner solgte eksemplarer.
Lil Wayne erklærede sig oktober skyldig i ulovlig våbenbesiddelse. Episoden skete, da politiet i New York stoppede rapperens turnébus på grund af mistanke om hashbesiddelse. Da betjentene nærmede sig forsøgte Lil Wayne forgæves at skjule en ladt pistol.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde