Lil Wayne udskrevet fra hospitalet
Foto: Gerald Herbert/AP
AP/Polfoto
Spekulationerne har ikke været få.
Var det en overdosis af det smertestillende og morfinlignende stof kodein - eller var det virkelig bare stress, der i sidste uge tvang rapperen Lil Wayne til indlæggelse på Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles?
Udmeldingerne har været mangeartede og sjældent helt enige - men nu lader det til, at rapperen er blevet udskrevet.
En af Waynes nære venner, pladeselskabsdirektøren hos rapperens selskab Young Money, Mack Maine, har nemlig bekræftet det på Twitter.
- Tak til Cedar Sinai for alt!!! @LilTunechi (Lil Waynes Twitter-profil, red.) er officielt udskrevet og på vej hjem ... Gud er stor, tweeter han.
Den svækkede rapper skulle have givet sin debutkoncert på dansk jord på spillestedet Tap1 i København den 13. marts. Koncerten blev imidlertid udskudt til oktober.
Det er ikke første gang, Lil Wayne har måttet skuffe sine danske fans. Tilbage i 2009 aflyste han en optræden på Roskilde Festival - også da var årsagen sygdom.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde