Lille megastjerne får Super Bowl pause-tjans
Foto: Charles Sykes/Charles Sykes/Invision/AP
AP/Polfoto
Beyonce, Bruce Springsteen, Paul McCartney og Madonna.
Kun de allerstørste musikalske stjerner får æren af at optræde i pausen, når den årlige Super Bowl løber af stablen.
Nu får den lille, men voldsomt succesfulde R&B-musiker Bruno Mars også chancen. Han er nemlig den kunstner, som til næste år skal underholde millioner af football-fans verden over, når fodboldfesten afholdes 2. februar 2014.
Det bekræfter Mars' manager over for Reuters.
Den 26-årige sanger, som stammer fra Hawaii og bærer det borgerlige navn Peter Gene Hernandez, har været nomineret til hele 14 amerikanske grammyer og har solgt mere end 115 millioner singler verden over.
Sangeren, som ikke måler mere end 1,65 meter, er mest kendt for hits som "Locked out of heaven", "Just the way you are" og "Grenade".
I år så mere end 10 millioner mennesker med, da Beyoncé optrådte til pauseshowet sammen med Destiny's Child.
Næste år afholdes Pepsi Super Bowl XLVIII på MetLife Stadium i East Rutherford, New Jersey.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned