Lilleprinsen får en tyr i dåbsgave
Foto: Kirsty Wigglesworth
Kirsty Wigglesworth
Den fire måneder gamle prins George har fået en noget utraditionel dåbsgave - i hvert fald efter britiske standarder.
Han har nemlig fået en tyr og en ged. Det skriver magasinet People.
Gaven har han fået af den afrikanske stamme Samburu i Lewa i Kenya, hvor hans forældre, prins William og hertuginde Kate, var på safari i 2010, da de netop havde offentliggjort deres forlovelse.
Dyrene vil dog ikke komme til at bo i London sammen med lille-prinsen og hans forældre. De bliver nemlig i Lewa, hvor tyren vil blive sat sammen med et par unge kvier med det formål at skabe en "kongelig flok".
- Jeg mindes min tid med jer Samburuer med stor glæde, og jeg kunne ikke være mere taknemmelig for jeres elskværdighed, skriver prins William i et brev.
- Vi håber, han en dag kan komme og se dyrene selv, skriver prinsen om sin lille søn.
Prins George er prins William og hertuginde Kates første barn.
Newspaq
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde