Lily Allen er gravid igen
Foto: SWNS.COM/SWNS.com
SWNS/Polfoto
Det er næsten for godt til at være sandt. Det er nemlig kun otte måneder siden, at sangerinden Lily Allen blev mor for første gang, og nu venter hun barn nummer to.
Det bekræfter sangerindens far overfor det britiske tv-show "This Morning".
- Ja, hun er gravid, siger han.
Lily Allen har to gange oplevet den store sorg at miste et ufødt barn. Første gang hun aborterede ufrivilligt var tilbage i 2008, hvor hun var kæreste med Ed Simons fra Chemical Brothers.
Anden gang var for knap to år siden, hvor hun og hendes ægtemand Sam Cooper mistede et barn i sjette måned.
På grund af de ufrivillige aborter har Lily Allen ikke haft travlt med at fortælle fans og presse, når hun har været gravid.
Denne gang har hun indtil videre kun hentydet til, at der kunne være en lille ny på vej.
- Hormonerne gør et eller andet ved mig, har hun tweetet for nylig.
Sangerinden gjorde comeback på scenen for få uger siden, da hun gæsteoptrådte ved en koncert med The Stone Roses. Men nu tyder alt altså på, at fans kommer til at vente lidt længere, før sangerinden igen kan hellige sig sin musikalske karriere.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker