Lina Rafn springer ud som DR-vært
Lina Rafn har tidligere stået både foran mikrofonen og foran kameraet, men aldrig som vært. (Arkivfoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Sangerinden står i front for et nyt program, hvor to mænd skal transformeres til dragqueens som deres sønner.
For at komme tættere på deres respektive sønner, som begge optræder som dragqueens, har to fædre sagt ja til også at lade sig transformere - med alt, hvad det indebærer af makeup, høje sko, glimmer og glitter.
Casper, som optræder som Annie Rection, og Preben, som forvandler sig til Lathisya Adore, flytter sammen med deres fædre, Mikkel og Christian, for at fædrene på nærmeste hold kan se, hvad det vil sige at være dragqueen.
I front for programmet står Lina Rafn, og det er første gang, at den 43-årige Infernal-sangerinde har takket ja til sådan en værtsrolle.
Til Ekstra Bladet fortæller sangerinden, at hun håber, at programmet kan være en vigtig samtalestarter.
- Den ene far er formand for en cykelforening i Aalborg, altså du ved, det er straight up helt almindelige mænd i deres bedste alder, siger hun til avisen og fortsætter:
- Det er en mulighed for at italesætte, hvordan er det at være far til en fyr, der er drag, og hvad det giver af problemer.
"Far med fjerboa" har premiere onsdag den 12. august på DR1 klokken 20.30.
Ugen efter - fra tirsdag den 18. august - begynder mangfoldighedsfestivalen Copenhagen Pride, som løber frem til søndag den 23. august.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde