Lindsay Lohan brød sammen i retten
Foto: Jae C. Hong/AP
Jae C. Hong/AP
Den amerikanske skuespiller og problembarn Lindsay Lohan skal 90 dage i fængsel for at have overtrådt betingelserne for sin prøveløsladelse.
Dommen kom som et chok for den amerikanske skuespillerinde Lindsay Lohan.
Tre måneders ubetinget fængsel, lød dommen på, da dommer Martha Revel ved retten i Beverly Hills afsagde sin dom over skuespillerinden.
Det fik den lyshårede Lindsay Lohan til at bryde grædende sammen. Under domsafsigelsen hulkede hun og skjulte sit ansigt i hænderne.
Dommeren ville ikke længere finde sig i, at Lohan gentagne gange har forsømt at møde op til et kursus om alkoholbeherskelse.
Det var ellers vilkårene for den betingede dom, som skuespillerinden tidligere har modtaget. Én gang om ugen skulle hun møde op, men syv gange er hun udeblevet.
- Der har været en lang række dårlige undskyldninger, men der er ingen undskyldning, lød det fra dommeren.
Sagen drejer sig om to tilfælde af spirituskørsel og et tilfælde af hensynsløs kørsel tilbage i 2007.
Efter domsafsigelsen fik Lindsay Lohan lov til at blive på fri fod. Men den 20. juli skal hun møde op til afsoning af straffen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker