Lindsay Lohans far kommer til undsætning
Foto: Kristina Bumphrey/AP
AP/Polfoto
Den er helt gal med skuespillerinde Lindsay Lohan. Det engang spirende, men nu ødelagte talent, er helt nede i kulkælderen og menes at være viklet godt ind i endnu et misbrug.
Men det er ikke noget, en tur på afvænning ikke har kunnet klare før. Problemet er bare, at den 26-årige skuespillerinde også menes at være i kæmpe pengenød.
Derfor har hendes skandaleramte far, der har været i fængsel adskillige gange, meldt sig på banen for at redde sin datter.
- Afvænning er betalt, hvis hun beslutter sig for at tage imod tilbuddet om at lade sig indlægge, siger Michael Lohan til sladdersiden radaronline.com.
- Jeg er overbevist om, at hun gerne vil. Men bolden er på hendes banehalvdel. Hvis hun melder sig, skal jeg nok sørge for, at hun får den rette behandling, så længe det kræves, tilføjer han.
Michael Lohan fortæller, at hans datters advokat, David Feldman, ligeledes har arrangeret, at hun kan komme på afvænningsklinik.
Alle i den faldende stjernes omgangskreds er faktisk fokuseret på at få hende under behandling.
- Enten får jeg hendes opmærksomhed. Eller så gør Gud. Som sagt vil jeg skrige fra bjergtoppene, indtil hun hører mig, siger faren.
Lindsay Lohan har selv tidligere udtalt, at hun har ramt bunden og har brug for hjælp. Men det ville kræve penge, hun ikke har.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde