Hun er kendt som Miss Danmark 2009 og dermed også for at se bragende godt ud. Nu gælder det Vild med dans, hvor det ikke kun handler om at være lækker.
- Jeg håber da, at folk synes, jeg ser bragende godt ud på dansegulvet, men jeg tror mere, det handler om udstråling, så det er det, jeg vil arbejde på. Det er jo en slags skuespil, hvor man skal leve sig ind i rollen, fortæller 22-årige Lisa Lents, der tror, at Vild med dans bliver uforglemmeligt.
- Det bliver helt sikkert en oplevelse for livet. Jeg kender flere, der har været med, og har hørt om deres oplevelser, så jeg glæder mig rigtig meget.
Hun dyrker kampsporten taekwondo på højt niveau og som sportspige er hun udstyret med vindermentalitet.
- Det er da klart, at vi alle sammen gerne vil vinde, og selvfølgelig vil jeg nå så langt som muligt, men det bliver svært. Der er jo mange ting, der spiller ind. Mit mål er, at vi når minimum halvvejs, og så er der ikke noget, der kan stoppe os derfra, fortæller den blonde skønhedsdronning.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker