Den svenske skuespillerinde Noomi Rapace har begejstret svenskerne i sin rolle som den aparte computerekspert Lisbeth Salander. Nu bliver hun hædret, og det samme sker for dansk instruktør.
Mandag modtog Noomi Rapace en guldbille for sin rolle som Lisbeth Salander i filmen "Mænd, der hader kvinder". Guldbillen er det svenske svar på en Bodil.
Filmen blev også kåret som bedste film i 2009, og filmens danske instruktør, Niels Arden Oplev, kunne også sole sig i succesen. Det skete, da filmen også løb af med publikumsprisen.
"Mænd, der hader kvinder" er den første film af tre baseret på bestsellerforfatteren Stieg Larssons såkaldte Millenium-trilogi.
Sidste år udkom også filmene "Pigen, der legede med ilden" og "Luftkastellet, der blev sprængt". Alle blev gedigne biografsucceser - også i Danmark.
Filmene har været noget af et gennembrud for skuespillerinden Noomi Rapace, der i alle tre film spiller den kvindelige hovedrolle som Lisbeth Salander.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker