Efter for nylig at have modtaget en statuette ved den internationale Emmy prisuddeling i New York for dramaserien "Livvagterne" har Danmarks Radio nu fået blod på tanden.
Tv-stationen meddeler nu i en pressemeddelelse, at der er 10 nye afsnit af den populære serie, hvor vi blandt andet følger PET-livvagterne Jasmina og Rasmus og psykologieksperten Boas, i støbeskeen.
Siden seerne sagde farvel til livvagterne, er der i de nye afsnit gået fem måneder. Og der har været romantik i luften. Jasmina og Rasmus i skikkelse af Cecilie Stenspil og Niels Vejby er nemlig blevet kærester.
Manuskriptet er endnu en gang skrevet af DR's succesfulde forfatterduo Peter Thorsboe og Mai Brostrøm. Hele tre gange er de rejst fra de internationale Emmy-uddelinger med en statuette i bagagen.
Ud over succesen med "Livvagterne" har duoen fået en Emmy for krimiserierne "Ørnen" og "Rejseholdet". De har været nomineret til prisen tre gange og har altså vundet den hver gang.
Ifølge DR-producent, så er der planer om at bruge succesen til at slå igennem i udlandet. Meningen er, at Brostrøm, Thorsboe og DR skal producere en krimiserie på engelsk, som skal ud i Europa.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde