Det fortæller Uggies træner, dagen efter den logrende Jack Russell-terrier blev hyldet ved årets Oscar-fest i Hollywood natten til mandag dansk tid.
Her var hunden blandt andet med til at modtage hovedprisen for bedste film, som The Artist helt som ventet hev hjem.
- Uggie har altid haft talentet til at gøre det her og meget mere, siger Uggies træner gennem knap 10 år, Omar Van Muller.
- Mange af de ting, han gjorde i filmen, stod ikke i manuskriptet. Men han udførte dem alligevel, fordi han vidste, hvordan man gjorde, og instruktøren brugte det i filmen, tilføjer hundetræneren.
Den fransk-instruerede The Artist handler om stumfilmstjernen George Valentin, der sammen med Uggie har stor succes. Hunden har i flere år kunnet udføre en række kunster, men Uggie blev først verdenskendt for sine evner i The Artist.
Ved filmfestivalen i Cannes sidste år vandt den logrende stjerne hæderen Palm Dog, som er en hundeudgave af hovedprisen Den Gyldne Palme.
Og for to uger siden løb Uggie med den nyindstiftede pris, The Golden Collar Award, som årets filmhund i tæt konkurrence med Blackie the Doberman fra Martin Scorseses familiefilm Hugo.
Men nu skal Uggie hvile hundebenene.
- Den lille fyr er blevet gammel. Det betyder ikke, at den er døden nær, men Uggie har arbejdet hele sit liv, og han har givet mig så meget, siger træner Van Muller.
Natten til mandag gik den firebenede stjerne sammen med alverdens filmstjerner langs den røde løber ved det glamourøse Oscar-show i Los Angeles.
The Artist vandt ud over bedste film også de prestigefyldte priser for bedste mandlige hovedrolle og bedste instruktør. I alt hev stumfilmen fem statuetter hjem.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker