Skuespillerinden Lindsay Lohan er tilsyneladende i store økonomiske problemer. Hun bliver nemlig nu sagsøgt for en ubetalt regning på 1180 dollar, hvilket man ellers skulle tro, var et greb i lommen for stjernen.
Hun bliver sagsøgt af Stephen Clark, der ifølge hjemmesiden TMZ.com fortæller, at han installerede stereo- og videoudstyr i skuespillerindens hjem i sidste måned, men at han endnu ikke har modtaget pengene for sin ydelse.
Derfor har han besluttet at gå rettens vej.
Lindsay Lohan er netop blevet løsladt efter 35 dage i husarrest og er begyndt at afsone 480 timers samfundstjeneste - en dom, hun fik for at have stjålet en halskæde fra en butik og for ikke at holde sig på dydens smalle vej, mens hun var prøveløsladt for at have kørt spritkørsel.
Hun blev også dømt til at skulle i terapi, men hendes advokat fortalte under en høring, at den 25-årige skuespillerinde ikke havde fundet en psykolog på grund af finansielle problemer.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker