Det er ingen ringere end Hollywood-stjernen Gwyneth Paltrow, der har bragt sindet i kog hos Dina Lohan, som er mor til den skandaleramte skuespillerinde Lindsay Lohan.
I det seneste afsnit af tv-serien Glee spiller Paltrow en spanskvikar, og i en time forsøger hun at lære de unge skoleelever sproget ved at sætte fokus på berømtheder.
- Lindsay Lohan er fuldstændig sindssyg, ikke? Gentag efter mig, siger hun på spansk og fortsætter med at spørge:
- Hvor mange gange har Lindsay Lohan været på afvænning? Fem gange. Fem.
Og det forarger Lohans mor så meget, at hun nu overvejer at sagsøge producerne af den populære tv-serie.
- Vores advokater sender et brev til Glee, siger en rasende Dina Lohan til GossipCop.com.
Vredesudbruddet kommer til trods for, at det er helt korrekt, at Lohan er tjekket ind på et afvænningscenter fem gange. Faktisk er hun netop nu i gang med at afsone tre måneder på Betty Ford-klinikken i Californien.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub