Det var kulminationen på måneders træning, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og små 600 andre deltagere på Team Rynkeby fredag vendte styret mod Paris.
Hvert pedaltråd indbringer penge til Børnecancerfonden, og det gode formål er en af drivkræfterne for statsministeren.
- Vi har valgt at lave det til en familieoplevelse. Både min søn og jeg er på cykelholdet, min hustru smører mad til holdet undervejs, og de to mindste er også med på turen. På den måde bliver det en aktiv del af vores sommerferie, siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:
- Det fakta, at turen ventede midt i juli, har også motiveret mig til at få klemt cykeltræningen ind i et stramt arbejdsliv, og det er jeg glad for, fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen, som sidste år nøjedes med en enkelt etape på turen.
Børnecancerfonden lever helt og holdent af private donationer, og her skæpper Team Rynkebys donation godt i kassen. Sidste år genererede Team Rynkeby 4,72 millioner kroner til Børnecancerfonden, og det beløb satser man benhårdt på at toppe under dette års tur.
- Det er jo en fornøjelse at cykle i en god sags tjeneste, og det er en fornøjelse at cykle sammen med en masse ligestillede. Der bliver grinet og gasset, og der opstår nye venskaber.
- Jeg har jo været med flere gange, og selv om det godt kan blive hårdt, så ser jeg frem til en uges cykling i en god sags tjeneste, siger Lars Løkke Rasmussen.
Det er femte gang, statsministeren hopper på cyklen for at indsamle penge. I 2009 styrtede Lars Løkke Rasmussen, da han kom i karambolage med en jernbaneoverskæring.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde