- Da jeg opdagede, jeg havde vundet, hoppede mit hjerte en ekstra gang. Jeg har det stadig som om, det er noget, jeg har drømt, fortæller den ene af lørdagens tre nybagte Lotto-millionærer til Danske Spil.
Kvinden ønsker at være anonym, men hun vil gerne fortælle, at hun bor i Næstved. Her er det gevinstgivende spil også købt, nemlig hos Næstved Vinhandel, Sct. Jørgens Park 70.
- Jeg har en 5-ugers-kupon, som jeg har spillet fast siden Lottos start, siger kvinden.
I tidens løb er det blevet til mindre gevinster, men aldrig den helt store. Knap 21 års tålmodighed blev altså belønnet lørdag aften, da vindertallene matchede hendes række.
- Jeg fandt ud af det lørdag aften ved halv syvtiden. Jeg tjekker altid tallene på tekst-tv, skriver dem ned og finder så min kupon frem. Jeg tror, jeg har kontrolleret den mindst 100 gange, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg blev nødt til at ringe til en ven og bede ham om at kontrollere den. Jeg tror ikke på det, sagde jeg til ham. Men han sagde, at den var god nok.
En lille uges tid efter er det så småt ved at gå op for hende. Og det er da også blevet fejret.
- Jeg startede med at købe mig et nyt ur, og det næste projekt er en ny bolig, siger den glade Lotto-millionær, der også har takket ja til Danske Spils økonomiske rådgivning.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie