Lukas Graham ligger nummer 1 i Tyskland
Foto: BAANER RASMUS/POLFOTO
Rasmus Baaner/Polfoto
Det har vist sig at være en god dag for Lukas Graham. Bandets debutalbum er nemlig udkommet i Tyskland, hvor det er gået direkte ind som nummer 1 på den tyske iTunes-albumhitliste.
Dermed følger bandet godt op på den succes, Medina og Aura har haft i nabolandet, og deres pr-folk kalder det en stor bedrift, at de har skubbet stjerner som Rihanna, Coldplay og Alicia Keys af pinden på det store tyske musikmarked.
Lukas Graham har spillet mange koncerter i Tyskland, og det menes at have banet vejen for førstepladsen - lagt sammen med det faktum, at singlen "Drunk In The Morning" ligger i top-10 på tysk radio.
Bandet hitter også herhjemme, hvor debutalbummet "Lukas Graham" er gået tre gange platin med 60.000 solgte eksemplarer.
Og til dette års Danish Music Awards var de nomineret i hele syv kategorier og endte med at tage prisen for "Årets Nye Danske Navn" med hjem.
I marts kommer de rundt i landet og giver koncerter.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker