Luksusbil stjålet fra sangerindes hjem
Foto: AP/Marius Becker
AP/Marius Becker
Mens Miley Cyrus er på turné i Europa, har der været ubudne gæster i hendes hjem i Los Angeles.
To personer hoppede over hegnet til hendes hus i Hollywood og stjal blandt andet Cyrus' nyindkøbte luksusbil, smykker og andre egendele, skriver Billboard.
Politiet i Los Angeles mener, at tyvene er en mand og en kvinde og oplyser, at der ikke var nogen hjemme, da indbruddet skete.
Bilen, som sangerinden for nylig havde erhvervet og som nu er blevet stjålet, er en firedørs Maserati Quattroporte. Priserne på luksusbilen begynder omkring 102.000 dollar, hvilket svarer til over en halv million kroner.
Det er anden gang inden for forholdsvis kort tid, at der er indbrud hos sangerinden.
Dagen efter Cyrus' 21-års fødselsdag i november var der også ubudne gæster i hendes hjem. Ifølge politiet var der ikke tegn på ulovlig indtrængen, men en række genstande fra sangerindens hjem var væk.
I øjeblikket er Cyrus på turné, som blandt andet bringer hende til Tyskland, Spanien og Danmark. Sangerinden spiller koncert i Forum onsdag.
Newspaq
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker