Lykkelig MØ til prisfest: Jeg er så stolt
Mø vandt en Zulu Award torsdag aften. Foto: Polfoto/LANGE PER
Polfoto/LANGE PER
Den danske sangerinde Karen Marie Ørsted kan kalde sig årets kvindelige kunstner. Men det er ikke kun i Danmark, hun har succes.
Torsdag aften kunne den danske sangerinde, Karen Marie Ørsted - bedre kendt som MØ - gå på scenen og modtage en statuette for årets kvindelige kunstner ved Zulu Awards. En pris, der sætter en tyk streg under det faktum, at sangerinden har haft et vanvittigt år.
- Jeg glæder mig over, at jeg har så svedige fans, det er svært at få det udtrykt ordentligt i en takketale, siger Mø om prisen, som er bestemt af Zulus seere.
Men det er ikke kun i Danmark, MØ har succes. Lige nu topper hun sammen med musikkollektivet Major Lazer hitlister i flere lande med nummeret "Lean On".
Et samarbejde, hun er virkelig stolt af.
- Det har været rigtig fedt. Jeg begyndte at arbejde med Diplo (dj og producer i Major Lazer) for omkring to år siden, og nummeret "Lean On" gik vi i gang med for halvandet år siden. Jeg blev så glad, da jeg fandt ud af, at de ville have det som første single fra deres nye album, fortæller MØ og fortsætter:
- Hele holdet er så svedige at arbejde sammen med, og jeg er rigtig glad for og stolt over, at de vil have mig med, siger hun.
Sangerinden har godt kunne mærke, at hendes karriere for alvor har taget fart, men hun prøver at holde begge ben på jorden.
- Der har virkelig været fart over feltet de seneste to år, men jeg synes, man lærer at holde hovedet koldt. Det er vigtigt, at man føler sig som sig selv, men også at man tillader sig selv at begå nogle fejl og lærer noget af dem. Man skal holde fast i hvem, man er, siger hun.
Newspaq
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet