Lykkelig TV2-vært er blevet far igen
Steen Langeberg, der er vært på "Go' Morgen Danmark" er blevet far til en lille dreng. Foto: Polfoto/Miriam Dalsgaard
Polfoto/Miriam Dalsgaard
Morgenværten Steen Langeberg blev tirsdag far igen, da hans lille søn kom til verden.
Tv-værten Steen Langeberg, der er kendt fra morgenprogrammet "Go' Morgen Danmark", har fået endnu en arving.
Den 28. februar blev han nemlig far til en lille dreng, skriver Billed-Bladet tirsdag.
TV2-værten og kæresten kørte på Rigshospitalet dagen før terminsdatoen, og allerede en time efter at de var ankommet til hospitalet, kom den lille purk, der vejede 4200 gram og målte 54 centimeter, til verden.
- Alt gik så godt. Min kæreste er sej, god og rolig, og jordemødrene troede faktisk ikke, hun var i fødsel, da hun kom ind, fordi hun bare stod og snakkede, siger Steen Langeberg til Billed-Bladet.
Den 40-årige tv-vært afslørede i december over for ugebladet, at han og kæresten ventede en lille ny. Parret har i forvejen datteren Maja, der er to og et halvt år gammel.
På det seneste har flere af morgenprogrammets værter udvidet familien med en lille ny. I forsommeren blev Mikkel Kryger nemlig far til sønnen Max, og i november blev Louise Wolff forælder for første gang til en lille pige, der har fået navnet Billie.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde