Lykkelige TV2-kendisser er blevet forældre igen
I 2016 vandt Lise Vandborg og Michael Stig Christensen en af dansk tv-histories største præmier: et hus til en værdi af 3,4 millioner kroner. (Genrefoto) Foto: Free
Colourbox/Free
Nybyggerne-vinderne Lise Vandborg og Michael Stig Christensen har udvidet familien med endnu en søn.
Vinderne af TV2-programmet "Nybyggerne" i 2016, Lise Vandborg og Michael Stig Christensen, som efterfølgende har haft deres egne boligprogrammer på kanalen, har fået en ekstra beboer ind på matriklen.
Kendisparret er nemlig blevet forældre for anden gang.
Det annoncerer Lise Vandborg på Instagram, hvor hun har delt en video af parrets nyfødte søn, som bliver kærligt aet af sin stolte storebror, Villy, på tre år.
- Fredag klokken 00.03 kom vores lillebror til verden, skriver Lise Vandborg blandt andet og fortsætter:
- Fødslen gik bare rigtig godt, og jeg havde en rigtig god oplevelse og føler mig ret så meget ovenpå af lykkerus og kærlighed. Nu går vi i barselsboblen og nyder den store livsforandring, det er med endnu et barn i familien, skriver hun.
Lise Vandborg og Michael Stig Christensen vandt et hus i Farum til 3,4 millioner kroner, som de selv havde renoveret, men solgte det og flyttede til Nordjylland for at være tættere på familien. Her byggede de deres helt eget hjem fra bunden.
Se videoen her: https://www.instagram.com/p/CDlcsgyAgc6/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker