Efter ugers eksil i USA vender svenske prinsesse Madeleine nu hjem til Sverige. Det sker for at deltage i storesøster Victorias bryllup på lørdag.
- Prinsessen glæder sig meget til at deltage i kronprinsesseparrets bryllup. Hun vil samtidig gerne takke for al den støtte og omtanke, hun er blevet mødt med i den seneste tid, skriver hoffet på sin hjemmeside.
Prinsesse Madeleine skulle senere på året have været gift med juristen Jonas Bergström, men efter vedholdende historier om Bergströms utroskab blandt andre med en norsk håndboldspiller brød parret forlovelsen i begyndelsen af april i år.
En knust Madeleine aflyste alle offentlige arrangementer, og hun var således heller ikke med, da resten af den svenske kongefamilie deltog i dronning Margrethes 70-års fødselsdag 16. april.
Umiddelbart inden bruddet blev offentliggjort af det svenske hof, rejste Madeleine nemlig til New York, hvor hun de seneste måneder har forsøgt at komme sig og officielt også har arbejdet for sin mor dronning Silvias organisation World Childhood Foundation.
Det var ventet, at hun ville vende hjem for at deltage i forberedelserne til brylluppet og den svenske nationaldag tidligere på måneden, men først nu er Madeleine altså klar til at vende hjem til den store svenske opmærksomhed.
Ifølge det svenske hof vil Madeleine efter sommeren atter rejse udenlands for at være projektmedarbejder for World Childhood Foundation.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker