Personligt ville Madonna gerne have haft den britiske sangerinde Adele på scenen.
- Jeg ville elske at have haft hende med. Jeg ville elske at møde hende. Jeg synes, hun er fantastisk. Jeg elsker hende, siger Madonna i et tv-interview med ITV1.
Drømmen kunne dog ikke gå i opfyldelse, da Adele stadig kæmpede med efterdønninger fra den operation, hun fik foretaget på stemmebåndet i efteråret.
- Hun er så cool. Jeg ville have, at hun skulle optræde med mig til Super Bowl, men jeg tror, hun havde problemer med halsen eller operationen på det tidspunkt, siger Madonna om den store event, hvor slaget om at være USAs bedste amerikanske fodboldhold blev afgjort.
Super Bowl fandt sted den 5. februar på Lucas Oil Stadium i Indianapolis i staten Indiana, og ganske vist var Adele allerede blevet opereret på det tidspunkt, men hun optrådte stadigvæk ikke.
I stedet hev 53-årige Madonna sangerinderne Nicki Minaj og M.I.A. på scenen til sangen Give Me All Your Luvin, og senere i showet også LMFAO og Cee Lo Green.
Inden gæsteoptrædenerne kunne publikum synge med på Madonnas egne numre, da popdronningen fremførte hittene Vogue og Music.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde