Det amerikanske popikon Madonna lagde tirsdag den første sten ved et nyt skolebyggeri i Malawi til 15 millioner dollar (over 83 millioner kroner), som hun finansierer.
Ved det særlige akademi for piger nedlagde Madonna en sten med inskriptionen "Malawis akademi for piger" med mottoet "Man skal turde drømme".
- Det har altid været min drøm at oplære kvindelige ledere, som kan hjælpe med at udviklet landet, sagde Madonna ved den farverige ceremoni i landsbyen Chinkhota, der ligger omkring 15 kilometer fra hovedstaden Lilongwe.
- Jeg voksede selv op som en fattig pige sammen med min mor. Jeg fik ikke en chance for at få en god uddannelse. Det er mit mål at se piger i Malawi få den rette uddannelse, sagde den amerikanske stjerne, som var ledsaget af sin biologiske datter Lourdes og sine to andre børn, som hun har adopteret i Malawi.
Madonna finansierer adskillige initiativer i det fattige afrikanske land. Det nye akademi får plads til 500 piger, som i dag lever i fattigdom. Skolen er baseret på samme principper som en skoleinstitution i Sydafrika betalt af den amerikanske talkshow-stjerne Oprah Winfrey.
Madonna kom til det sydlige Afrika mandag.
- Det føles godt at være tilbage i mit adopterede land, sagde hun til journalister ved ankomsten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker