Madonna topper indtjeningslisten
Foto: Gregorio Borgia/AP
AP/Polfoto
"You know that we are living in a material world, and I am a material girl".
Sådan lød omkvædet i Madonnas hit "Material Girl" fra 1984. Og for sangerinden selv har teksten sjældent været mere relevant, end den er lige nu. Hun er nemlig den suveræne etter på Forbes' årlige liste over indtjening i underholdningsbranchen.
125 millioner dollar, 80 millioner pund eller knap 700 millioner danske kroner. Uden diverse skattefradrag, naturligvis. Det var overskuddet fra Madonnas turné-, mode- og parfumevirksomhed i løbet af det seneste år.
På andenpladsen kommer instruktør Steven Spielberg, der må trøste sig med sine 100 millioner dollar. De penge er blandt andet løbet i kassen som indtjening fra ældre film som ET og "Jurassic Park", der for nylig blev genlanceret i en 3D-udgave.
Tredjepladsen er der, meget passende, tre om at dele. Fifty Shades of Grey-forfatterinden E.L. James, talentspejder Simon Cowell og radioværten Howard Stern. De ligger alle på 95 millioner dollar.
Forbes har brugt oplysninger fra agenter, managere, producere og andre involverede parter til at beregne kendissernes svimlende megaindtægter.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned