Mads Langer debuterer på Grøn Koncert
Foto: MORTENSEN JESPER/EKSTRA BLADET
Polfoto/Jesper Mortensen
Siden han tog alle med storm med sin version af Sanne Salomonsens "Overgir' mig langsomt", har Mads Langer været her, der og alle vegne. Og nu skal sangeren for første gang være med, når Grøn Koncert-bussen ruller gennem landet.
Mads Langers debut på Grøn Koncert giver plads til reflektion over Muskelsvindfondens slogan:
- Plads til Forskelle er et mantra, som man ikke kun kan bruge på Grøn Koncert, men også tage med videre ud i livet.
- Det er noget, jeg selv gør meget ud af - at sørge for at holde mig fordomsfri, så vidt det er muligt. At sørge for at være åben overfor alle slags mennesker og al slags musik. Og livet i det hele taget, siger Mads Langer, der har hittet med "Fast-Fiction" og "Elephant".
Samtidig annoncerer Grøn Koncert, at også de hårdtslående elektrorockere i Carpark North tager med på sommerens turné. Det er tredje gang, de spiller ved Grøn Koncert.
Tidligere har Magtens Korridorer og Nik & Jay meldt sig klar til årets grønne koncerter. Nu finder både elektrorocken og singer-songwriter-genren vej til Grøn Koncert 2013.
Turnéplan:
18. juli 2013: Kolding, Hylkedalvej
19. juli 2013: Randers, Paderup
20. juli 2013: Aarhus, Vestereng
21. juli 2013: Aalborg, Trekanten
25. juli 2013: Esbjerg, Skibhøj
26. juli 2013: Odense, Dyreskuepladsen
27. juli 2013: Næstved, Holsted Nord
28. juli 2013: København, Valbyparken
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned