Mads Laudrup i Vild med dans: Ikke sikkert far ser med
Foto: FLINDT MOGENS
Mogens Flindt/Polfoto
Når Mads Laudrup fredag den 13. september skal vise danskerne, om han også kan danse på sine fodboldben, er det ikke sikkert, at hans forældre ser med.
Det fortæller den 24-årige fodboldspiller til Newspaq.
Faderen, den tidligere landsholdsspiller Michael Laudrup, er nemlig træner for den engelske klub Swansea, og eftersom de spiller kamp tæt på hver weekend, er det svært at slippe af sted til Danmark.
- Det kunne da være sjovt, hvis mine forældre kom og kiggede, men jeg ved faktisk ikke om de gør. For at min far kunne komme med, ville det jo kræve, at der var en pause, hvor spillerne skulle spille landskamp, for de spiller jo hele tiden, forklarer Mads Laudrup.
Han fortæller dog, at han har familiens fulde opbakning til danse-eventyret, hvor han skal danne par med sidste års vinder, Claudia Rex.
- Vi har selvfølgelig snakket om tingene, og de har sagt, at hvis det var noget, jeg havde lyst til, så skulle jeg selvfølgelig gøre det. De har lyttet til det, jeg har sagt, og de synes, at det lød som noget, jeg skulle gøre, fortæller han.
- Jeg har sagt til dem, at jeg synes, det var en fed udfordring at få, og at det kunne være spændende at prøve at lære noget helt nyt, som jeg ikke anede, om jeg ville kunne finde ud af, siger han.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned