Den danske udgave af succes-musicalen Mamma Mia bliver godt modtaget af publikum. Der er endnu to måneder til premieren, men allerede nu har forestillingen rundet 60.000 solgte billetter, hvilket er et af de største forsalg nogensinde på en teaterforestilling herhjemme.
Prøver på ABBA-musicalen, der blandt andre har Pernille Schrøder og Nastja Arcel i rollerne, er gået i gang, og det kreative engelske team fra England er ankommet til København og arbejder fra morgen til aften med det 32-personer store ensemble.
Lige nu gælder det sangprøverne, hvor hele holdet er ved at indstudere Anne Linnets oversættelser af "Money Money", "Mamma Mia", "Dancing Queen", "The Winner Takes it All" og alle de andre hits fra forestillingen.
Med musik af Benny Andersson og Björn Ulvaeus er musicalen skrevet af Catherine Johnson.
Den handler om familie og venskab på en uspoleret græsk ø, hvor en ung pige på sin bryllupsdag sætter sig for at opklare, hvem der er hendes far. Det bringer tre mænd fra morens fortid tilbage til den ø, de sidst besøgte for 20 år siden.
Musicalen har også været filmatiseret med blandt andre Meryl Streep på rollelisten.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker