Ted Williams, der på ingen tid har opnået stjernestatus som den hjemløse mand med den silkebløde radio-stemme, har sagt ja til at lade sig indlægge på en afvænningsklinik, og det er ingen ringere end psykolog og tv-vært Dr. Phil, der har overtalt ham til det.
Efter et langt interview med Dr. Phil, der bliver sendt torsdag i USA, fik Dr. Phil overbevist Ted Williams om, at han nu har chancen for at blive clean.
- Hvis Ted nogensinde skal have det bedre, så skal han være ærlig overfor sig selv og indrømme, at han er afhængig af stoffer og alkohol, siger Dr. Phil i en udtalelse.
At der er et hårdt arbejde foran ham er Dr. Phil ikke i tvivl om.
- Jeg har fortalt ham, at det ikke bliver nemt og at det vil kræve hårdt arbejde. Det bliver en lang rejse for ham, man det er et skridt i den rigtige retning.
Også Williams kone og familie er med i showet, hvor de fortæller om hans langvarige misbrug.
De fortæller også, at det var dette misbrug, der var skyld i det skænderi, som Ted Williams og hans ene datter tidligere på ugen blev arresteret for.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde