Peter Criss, den tidligere trommeslager i det legendariske rockband Kiss, indrømmer, at han ikke vidste, at mænd kunne få brystkræft. Ikke før han selv fik stillet diagnosen i 2008.
- Så mange folk dør af det her. Nogen må stå frem og få folk til at forstå hvor farlig sygdommen er. Mange mænd dør. De venter og udskyder det, indtil det er for sent, siger Peter Criss til CNN.
I 2007 bemærkede Criss en smertefuld knude i sit bryst, mens han trænede. Da hans kone kæmpede mod sin egen kræftsygdom på det tidspunkt, tøvede Criss ikke med at gå til lægen for at få et tjek.
I februar 2008 fjernede lægerne knuden fra Criss' bryst og konstaterede, at der var tale om brystkræft.
- Jeg flippede ud. Jeg kunne bare ikke tro på det. Det var et mareridt, siger Criss til CNN.
I marts 2008 fik Criss sin anden operation. Heldigvis for Peter Criss fjernede lægerne kræften fuldstændig, så han ikke skulle have kemoterapi.
- Lad være med at spille sej. Lad være med, at sige at det går væk af sig selv. Det er vigtigt at få det tjekket, er Peter Criss' budskab til sine fans og resten af verden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker