Mandlige værter nyder barselslivet: Elsker tiden sammen

"Voice Junior"-vært Mikkel Kryger nyder i øjeblikket sin barsel med sin søn under sydlige himmelstrøg. Foto: Polfoto/Ivan Riordan Boll

Tv-værterne Mikkel Kryger og Thomas Skov er i øjeblikket på barsel med deres børn. Det lærer de en hel del af.

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere og flere mænd går på barsel, og to af dem er de mandlige tv-værter Mikkel Kryger og Thomas Skov Gaardsvig, som begge blev fædre for første gang i 2016.

Både TV 2- og DR-værten har valgt at gå hjemme med deres børn i den første tid, og at være alene hjemme med en baby dagen lang lærer begge de nybagte fædre tilsyneladende meget af.

Mikkel Kryger, der har sønnen Max med kæresten Mill Mynthe, nyder i øjeblikket sin barsel under sydlige himmelstrøg, og i et nyt opslag på det sociale medie Instagram gør "Voice Junior"-værten status over barselslivet.

- Melder, at barsel forløber fortrinligt, lyder beskeden fra Mikkel Kryger, der afslører, at livet som nybagt far ind til videre har budt på både tis i swimmingpoolen og 22 dage i den samme skjorte.

Men det er ikke noget, der skræmmer den 34-årige tv-vært.

- Antallet af dage, jeg elsker tiden sammen: samtlige, skriver han.

Thomas Skov Gaardsvig, der nyder barselslivet med datteren Ellen, som han har med DR-kollegaen Emilie Gershøj Bruhn, blogger om sine oplevelser som far på barsel.

I den forgangne uge skrev DR-værten i sin egen humoristiske tone på sin blog thomasskov.dk, at han har haft problemer med at gå på toilettet, når han var alene med datteren.

- På de dage, hvor jeg ikke kan være væk fra min datter i 10 sekunder, uden hun hyler, er jeg jo stadig nødt til at gå på lokum. Der var engang et udtryk, der hed "Nød lærer nøgen kvinde at spinde". I min verden hedder det nu "Barsel lærer voksen mand at skide", skriver tv-værten.

Læs værternes indlæg her: http://thomasskov.dk/barsel-laerer-voksen-mand-skide/

https://www.instagram.com/p/BRfgafHl9h1/?taken-by=mikkel.kryger