Prins Joachims gode manerer og hans gentleman-stil kom ham til gode, da han gjorde kur til sin hustru, prinsesse Marie. Hun lod sig besnære af prinsens tålmodighed, men også af hans stædighed, fortæller hun til bladet Femina.
- Han er ikke en mand, der giver op. Lige sådan en mand, jeg ville have, siger hun.
På spørgsmålet om, hvad hun faldt for hos Joachim, svarer Marie:
- Jeg skal nok lade være med at sige: Det hele. Men næsten. Hans venlighed. Og hans store tålmodighed. Jeg var jo ret længe om at beslutte, om jeg ville flytte til Danmark, og han var bare så tålmodig. Og så er han vældig stædig.
Prins Joachim endte som bekendt med at vinde Maries hjerte. Men hun har stadig svært ved at vænne sig til, at hun pludselig er blevet et kendt ansigt.
- Det er ikke nemt pludselig at se sig selv eksponeret og være én, mange har en mening om. Tidligere kunne jeg gøre, hvad jeg ville, uden at blive iagttaget, når jeg var i det offentlige rum. Alligevel føler jeg, jeg er heldig at være kommet til at bo i Danmark, fortæller prinsessen.
Hun sender mange taknemmelige tanker til kronprinsesse Mary, der har hjulpet hende med at falde til ro i sin nye tilværelse som prinsesse af Danmark.
- Selv om kronprinsesse Mary har travlt, har hun altid været en støtte for mig, siger Marie til Femina.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde