Mark Zuckerberg er blevet smidt ud af Facebook.
Nej, ikke DEN Mark Zuckerberg, men en advokat fra Indianapolis, der har det samme navn som stifteren af det sociale medie.
Mark S. Zuckerberg, som advokaten hedder, siger til tv-stationen WISH, at Facebook gav grunden "falsk identitet", da sitet slettede hans profil. Han har siden måtte forklare sine venner, at han ikke har slettet dem, men at hele hans profil er blevet fjernet.
Men det er ikke første gang, det er sket.
- Jeg blev oprindeligt nægtet en profil på Facebook for to år siden på grund af mit navn, og jeg blev nødt til at sende kopier af mit kørekort og min fødselsattest bare for at få dem til at tro på, at jeg eksisterer, fortæller Mark S. Zuckerberg.
Efter fire måneder skrev advokaten et "truende brev", og så blev Facebook-profilen genaktiveret.
Men han siger stadig, at han ikke kan forstå, hvordan så stor en virksomhed kan lave den slags fejl - to gange.
En repræsentant fra Facebook siger til WISH-tv:
- Vi er i gang med at genaktivere profilen og undskylder for fejlen.
Ved at dele navn med Facebook-stifteren, Mark E. Zuckerberg, får Mark S. Zuckerberg fra Indianapolis hundredvis af venneanmodninger og beskeder om dagen fra folk, der tror, han er den samme fyr, som bliver portrætteret i Facebook-filmen "The Social Network".
- Jeg har fået e-mails fra folk, der takker mig, fordi jeg har hjulpet dem med at finde deres slægtninge gennem Facebook, fortæller advokaten.
- Og så spørger de gerne: "kan du låne mig nogle penge, så jeg kan flyve hen og møde dem?".
Advokaten fortæller, at han har omkring 350 venner på Facebook sammenlignet med Facebook-stifterens over 4 millioner venner.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde