Det skriver the Miami Herald.
- Ja, selvfølgelig er det rigtigt, siger Martinez med henvisning til rygterne om parrets bryllup.
Martinez afslørede samtidig, at hans kommende kones ring er fra juveleren Robert Mazlo, som har kreeret juveler til "konger og dronninger i århundreder", som Martinez siger.
Olivier Martinez mødte den 45-årige Halle Berry under en filmoptagelse i 2010. Den franske stjerne har tidligere været kæreste med en anden superstjerne - nemlig Kylie Minogue. De var sammen i fem år indtil 2007.
Halle Berry, der anses for at være en af verdens smukkeste kvinder, har været gift to gange tidligere.
I maj 2010 blev hun single efter bruddet med Gabriel Aubry, som hun dannede par med gennem fem år. Parret har en datter sammen.
Halle Berry har været gift med sangeren Eric Benét. Og det forhold tærede på skuespilleren, fordi hendes mand gentagne gange var hende utro.
Halle Berrys karriere nåede sit højdepunkt i 2001, da hun modtog en Oscar for sin rolle i filmen "Monsters Ball", hvor hun intenst spillede over for Billy Bob Thornton.
Fire år senere var kritikerne alt andet end imponerede, da Halle Berry i 2005 optrådte som Catwoman.
På baggrund af rollen modtog hun en såkaldt Golden Raspberry Award for at være den dårligste skuespillerinde det år. En pris, som Halle Berry troppede op og modtog personligt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned