Mary: Dette har tvillingerne arvet fra Frederik
Kronprinseparret har fire børn i alt: prins Vincent og prinsesse Josephine, der begge er 9 år, 14-årige prins Christian og 13-årige prinsesse Isabella. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kronprinsessen har delt en videosekvens og billeder af parrets tennisglade tvillingerne.
Det er ikke en hemmelighed, at kronprins Frederik er udpræget sportsmand.
Specielt tennis har fanget hans interesse, og den passion har øjensynligt smittet af på hans to yngste børn, de niårige tvillinger prinsesse Josephine og prins Vincent.
Det mener kronprinsens kone og tvillingernes mor, kronprinsesse Mary, i hvert fald.
Den 48-årige australskfødte kronprinsesse har på kongehusets officielle Instagram-profil delt billeder og en video af børnene, der iført tennistøj og med ketsjere i hænderne kyndigt sender bolde over nettet.
- Min mands kærlighed til tennis er givet videre, skriver kronprinsessen om det niårige tvillingpar i opslaget.
Kronprinsparrets ældste arving, prins Christian på 14 år, er også vild med sporten.
Da prins Christian havde fødselsdag i oktober, forevigede hans mor den unge prins i færd med sin yndlingsinteresse - tennis.
For øjeblikket holder familien ferie på Graasten Slot, hvor kronprinsesse Mary ligeledes har delt billeder fra.
Slottet ligger i Sønderjylland og har fungeret som kongefamiliens feriebolig siden 1935, hvor dronning Margrethes forældre, kong Frederik IX og dronning Ingrid, overtog det.
Se billederne og videoen her: https://www.instagram.com/p/CCLBBN1Am5W/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker