Et helt arsenal af dygtige læger og fødselseksperter var ikke nok til at holde nervøsiteten i ro, da kronprinsesse Mary skulle føde. Hun oplevede som så mange andre kvinder at have både baby og sommerfugle i maven på samme tid.
- Selvfølgelig var jeg nervøs. Alle mødre er nervøse, når de står over for at skulle føde og tænker, at bare det går godt, fortæller kronprinsessen til Her og Nu.
Hun har dog blik for, at hun selv har været ganske privilegeret under fødslerne af hendes og kronprins Frederiks to guldklumper, prins Christian og prinsesse Isabella. Det står langt værre til i mange fattige lande, erkender hun.
- Man kan forestille sig, hvor svært det må være at stå alene, når man skal føde. Det må være forfærdeligt, siger hun.
Under et seminar om mødredødelighed i udviklingslandene på Københavns Universitet udtrykte Mary sin bekymring for de mange kvinder, der dør under barsel og graviditet.
- Det er ikke nemt at høre, og det er ikke nemt at forstå, at næsten hvert minut er der en kvinde, der dør i forbindelse med graviditet eller under fødslen. Det er en af de alvorligste katastrofer i verden i dag, siger hun.
Kronprinsessen slår til lyd for, at ligestilling er vejen frem for bedre forhold for kvinderne i udviklingslandene. Man bør sikre kvinder samme rettigheder i sundhedssystemet, mener hun blandt andet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde