Inden længe har den amerikanske skuespiller Matt Damon og hans kone Luciana fire børn i hjemmet i Hollywood.
Matt Damons agent bekræfter over for UsMagazine.com, at den 39-årige Damon har gjort sin 34-årige kone gravid.
- Alle er meget begejstrede, siger agenten.
Parret har i forvejen to døtre, Isabella på tre og Gia, der er 21 måneder. Desuden har Luciana den 11-årige Alexia fra et tidligere ægteskab.
Matt Damon og Luciana blev ved et stille bryllup gift i 2005 i New York. Han har tidligere givet sine børn æren for, at han opholder sig så meget hjemme i Hollywood.
- Der kommer en rutine med børn, og det hindrer dig i at vende tilbage til den tid, da du var single. Jeg er formentlig mere kedelig, end jeg var før. Jeg går tidligt i seng og står tidligt op, har han sagt i et interview med magasinet Parade.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub