Matthew Perry lokker Beckham med i tv-show

Foto: PLANET PHOTOS

Selvom David Beckham hårdnakket påstår, at han ingen evner har som skuespiller, har fodboldhelten alligevel ladet sig overtale til at spille med i en tv-serien "Go On".

Offentliggjort Sidst opdateret

Fodboldspilleren er nemlig blevet overtalt af Matthew Perry, som spillede Chandler i den legendariske tv-serie "Venner", til at påtage sig en lille rolle i serien, hvor Perry selv har hovedrollen.

- Vi har talt med David Beckham, og han har sagt ja til at være med, fortæller en glad Matthew Perry til hjemmesiden metro.co.uk.

Fodboldstjernen er blevet udvalgt til at spille en ganske særlig rolle i serien - han skal nemlig spille sig selv i serien, som første gange rullede over skærmene USA i august 2012.

Hvordan Matthew Perry har overtalt den 37-årige LA Galaxy-spiller er endnu uvist, eftersom Beckham tidligere har udtalt, at han er en "forfærdelig skuespiller", og at han ikke ønsker at arbejde indenfor tv-branchen, skriver Now Magazine.

Den manglende lyst til skuespillet har tidligere gjort især Tom Cruise ked af det. "Mission Impossible"-helten er gode venner med Beckham og mener bestemt, at fodboldspilleren har evner indenfor skuespil, selvom han ikke selv kan se det.

- Jeg ville elske at lave en actionfilm med David. Han kunne sparke røv - han har udseendet, han har det hele, siger Tom Cruise om sin ven.

Om Beckham lever op til forventningerne, når han skal spille rollen som sig selv, vil vise sig når hans afsnit kommer i fjernsynet.

/ritzau/