Maze efter omdans: Vidste ikke om jeg var købt eller solgt
Den tidligere professionelle bordtennisstjerne Michael Maze og hans partner, Mie Martha Moltke, dansede fredag tango til nummeret "Assassin's Tango" fra filmen "Mr. & Mrs. Smith". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Michael Maze og Mie Martha Moltke vil fortsætte med at knokle i træningslokalet efter fredagens omdans.
Der var nerver på, da den tidligere professionelle bordtennisspiller Michael Maze og hans dansepartner, Mie Martha Moltke, endte i omdans i fredagens program af "Vild med dans".
Men parret blev reddet af seerne, da de fik flere stemmer end skuespiller Marie Bach Hansen og hendes partner, Martin Parnov Reichhardt, som måtte forlade konkurrencen.
- Det var så nervepirrende at stå der (i omdans, red.). Man vidste ikke, om man var købt eller solgt, så det var fedt at gå videre, lød det fra en lettet Michael Maze efter programmet.
Selv lagde parret vægt på det høje niveau, der er i årets udgave af tv-programmet.
- I det her felt er det ikke noget, man kan tage for givet. Folk er så vilde, så det er om at nyde det og gøre alt det, som man kan, sagde den erfarne Mie Martha Moltke.
Parret dansede fredag en tango til nummeret "Assassin's Tango" fra filmen "Mr. & Mrs. Smith".
Og selv om de to var tilfredse med deres præstation, var de glade for, at den ikke blev deres sidste i underholdningsprogrammet.
- Jeg kunne ikke holde ud, hvis jeg ikke skulle danse med dig, sagde den professionelle danser til Michael Maze efter programmet.
Parret vil den kommende uge fortsætte med at knokle i træningslokalet. Maze og Moltke vil følge den strategi, som de har lagt.
- Vi gør alt det, vi overhovedet kan. Michael knokler som en sindssyg. Det er et vildt felt, og folk er sindssygt gode. Vi vil gøre vores bedste. Det er strategien videre frem, sagde Mie Martha Moltke.
Der er nu ti par tilbage i konkurrencen om at kunne kalde sig vinder af årets udgave af "Vild med dans".
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned