En dokumentarudsendelse om Paul McCartneys oplevelser i New York umiddelbart efter terrorangrebet mod byen den 11. september 2001 får premiere på amerikansk tv den 10. september.
Det oplyser betalingskanalen Showtime. "The Love We Make" følger det tidligere Beatles-medlems tur gennem New Yorks gader på selve dagen for angrebet samt hans forberedelser og planlægning af en mindekoncert seks uger senere i byen.
McCartney sad i et fly, der var minutter fra at lette fra New York om morgenen den 11. september, da flykaprere styrede to passagerfly ind i World Trade Center.
Umiddelbart efter angrebet blev der udstedt flyveforbud over hele USA, og det betød blandt andet, at McCartney returnerede til New York, hvor han senere hjalp med at organisere "Concert for New York City".
Filmen i sort og hvid gennemgår McCartneys forberedelser til mindekoncerten, og det suppleres med klip, hvor McCartney taler med tilfældige mennesker i byens gader.
Desuden er der klip med blandt andre David Bowie, Mick Jagger, tidligere præsident Bill Clinton, skuespilleren Leonardo DiCaprio og mange andre kendisser fra selve koncerten.
- Der var så megen lidelse på grund af den 11. september, at det er svært at forestille sig, hvordan man skaber glæde for de mennesker, der blev påvirket af angrebet, og hylder de mange redningsfolk, der mistede livet, siger filmens instruktør Albert Maysles.
Dokumentarudsendelsen er en af mange tv-programmer og bøger, som markerer 10-års dagen for terrorangrebet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde