Meat Loaf aflyser igen koncert på grund af sygdom
Foto: Katy Winn/AP
AP/Polfoto
Marvin Lee Aday også kendt som Meat Loaf har længe døjet med helbredsproblemer.
Men nu er den 65-årige texaner i så store problemer, at han har måttet trække sig fra en koncert i Nottingham.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Meat Loaf aflyste søndag en koncert ud af otte planlagte i Storbritannien, som er de første stop på Europa-turnéen "Last At Bat".
På Facebook gav han dog en undskyldning for aflysningen og en ny koncertdato til sine fans.
- Flere medlemmer af bandet var syge, og koncerten i Nottingham vil blive spillet den 20. maj, skrev han.
Der har ikke været yderligere detaljer om årsagerne til aflysningen, men en talsmand har ifølge Reuters meldt ud, at den 65-årige musiker er på scenen igen onsdag.
Det er velkendt, at den aldrende rockstjerne længe har døjet med dårligt helbred. For nylig meldte han ud, at turnéen "Last At Bat" bliver hans sidste.
- Jeg vejer nok 100 pund mere end Mick Jagger, sagde han til Reuters.
Meat Loaf måtte igennem en knæoperation sidste år, og året før kollapsede han på scenen i Pittsburg i USA.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned