Medina afslører babynyt
Sådan så det ud i slutningen af 2020, da Medina ventede sin første søn, Tyler Rose. Snart kommer hende og gemalens anden lille purk til verden. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Popsangerinden Medina venter sit andet barn til sommer. Og det bliver en dreng, afslører hun i Christian Fuhlendorffs podcast "Hva' så?!".
Den 39-årige popsangerinde Medina og hendes ægtemand, den 29-årige premierløjtnant Malo Chapsal, ser frem til en kommende familieforøgelse.
Og nedtællingen er i gang, for parrets andet barn kommer nemlig efter planen til verden i juni.
Sangerinden afslører ifølge Ekstra Bladet i Christian Fuhlendorffs podcast "Hva' så?!", at de også denne gang venter en dreng.
Parrets første søn, Tyler Rose, kom til verden i slutningen af januar 2021. Blot ti måneder efter afslørede sangerinden på Instagram, at hun var gravid igen.
I begyndelsen af 2020 fortalte Medina i et interview med magasinet Fit Living, at det længe har været et ønske for parret at stifte familie.
- Vi er begge mega-familiemennesker, og samtidig med at vi ikke kunne være mere forskellige, vil vi alligevel fuldstændig samme vej. Det er bare perfekt, fortalte hun i interviewet.
Medina, der i virkeligheden hedder Medina Danielle Oona Valbak, og Malo Chapsal mødte hinanden i 2018. Den 6. juni 2020 sagde de ja til hinanden ved en privat ceremoni i hjemmet.
Der forlyder endnu intet om, hvad den lille ny skal hedde.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub