Medina afslører: Derfor faldt jeg for Mikkel
Ifølge Medina er hendes og kærestens forskellighed det, holder dem sammen. Foto: free/FLINDT MOGENS
free/FLINDT MOGENS
Det er ikke kun de gode modelgener, popikonet Medina er faldet for ved sin nye kæreste.
Popdronningen Medina kunne i september offentliggøre, at hun havde fået en ny fyr på krogen, nemlig den danske model Mikkel Gregers Jensen.
Men det er skam ikke kun det flotte ydre, den 31-årige sangdiva er faldet for ved sin nye udkårne.
Den heldige 23-årige mand, der nu kan dele dobbeltseng med "Kun for mig"-stjernen, er nemlig ikke bare pæn udenpå men også indeni.
- Han er et rigtig godt menneske. Han er nede på jorden og har grundværdierne i orden, siger Medina.
Det forelskede par er desuden et godt eksempel på, at modsætninger mødes. Ifølge den populære sangerinde, er de tos forskellighed nemlig det, der holder dem sammen.
- Det, at vi er så uens, gør, at vi er gode for hinanden. Han forstår desuden min branche og er ret uintimideret, hvilket er dejligt, fortæller Medina.
Selvom de to ikke kan holde fingrene fra hinanden, har parret dog ingen planer om at flytte under samme tag.
- Vi bor i hvert vores land, så vi er sammen, hver gang vi er i samme land, siger Medina.
Kæresten Mikkel Gregers Jensen bor nemlig i USA, hvor han passer modelkarrieren, mens Medina synger løs i Danmark.
Medina har tidligere dannet par med popsangeren Christopher og jetsetteren Frederik Bagger. Også de to var noget yngre end hende selv.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned